
Huntplan
Jagt-app
Ydelser
- Rådgivning
- Design
- Udvikling
Features
- Jagttider
- Beregningsmodel for afskydningsplan
- Vildtlog
- Begivenheder
- Abonnementsbetaling
- Gruppe chat-funktion
- Apple- Google- og facebook-login
Timer
900+
Formål
HuntPlans sigte er at løfte dansk jagt – for jægerne såvel som for vildtet og naturen i det hele taget. Appen skal gøre det nemmere for jægeren at gå på jagt og samtidig gøre op med en masse udfordringer vedrørende dyrenes trivsel og naturforvaltning. Det sker f.eks. at arter bliver jagtet uhensigtsmæssigt, og det kan medføre dårlig kønssammensætning og uønsket adfærd i bestanden. De faglige indsigter, der ligger til grund for appen, kommer alle fra stifter af HuntPlan, Rasmus Rasmussen. Rasmus fungerer til dagligt som vildtforvalter og herregårdsjæger, og har specialiseret sig i både skov, miljø og jagt.
Proces
I House of Code tror vi på at en god proces bygger på et fælles sprog og nøje afstemte forventninger. Den opfattelse deler Rasmus, som fra starten har været bevidst omkring at HuntPlan skulle udvikles af et dansk firma uden mellemmænd. Det handler om tillid, tryghed og om at kunne se mennesker i øjnene. Hele processen igennem – fra opstart til overlevering – har vi været i tæt dialog, og løbende afstemt forventninger.
Appens funktioner er tilpasset en meget specifik brugskontekst. Det har stillet høje krav til involveringen af HuntPlan. Vi har plejet det tætte samarbejde ved fast, en gang om ugen, at afholde interne demonstrationer af appen. Her har HuntPlan taktfast givet feedback til de seneste udviklinger. Appen består af en række features, der er komplekse at formidle, herunder ‘beregningsmodellen’. Vores udviklere har derfor været i løbende dialog med HuntPlan for at opnå de indsigter, det har krævet at skabe et brugertilpasset produkt.
Resultat
Brugergrænsefladen er endt med at være enkel og nem at navigere, til trods for at “maskineriet” bag er stort og ambitiøst. Alt fra farver til knapper og skrifttyper er nøje udvalgt og tilpasset brugskonteksten. Orange er eksempelvis en genkendelig farve i jagtkredse, så jægerne er “kodet” til at lægge særligt mærke til farven.
Logfunktion gør det nemt at registrere nedlagt vildt på stedet. Når en jæger logger nedlagt vildt i appen, opdateres revirets afskydningsplan automatisk. Jo flere interaktioner og relationer jægeren danner i appen, desto mere værdi kan personen hente ud igen. Ikke bare til sig selv, men til vildtbestandene og naturen generelt i form af data, der der kan understøtte bæredygtig udvikling af dansk jagt. Appen rummer også et socialt aspekt, der forbinder jægere, jagtansvarlige og lodsejere i jagtgrupper.
HuntPlans brugere kan vælge en gratis løsning, der indeholder vildtlog eller et premium-abonnement, der giver dig adgang til alle features, herunder grupper, afskydningsplaner og jagttider. House of Code har også udviklet huntplan.dk, hvor du kan dykke ned i HuntPlans univers, og søge ydeligere viden om platformen.
For mig er det vigtigt med en samarbejdspartner, jeg kan spejle mig i - værdisættet og sproget skal være det samme. En præmis, House of Code levede op til fra dag et. Deres professionelle tilgang, skaber tryghed som kunde. De greb hurtigt mine idéer og omsatte dem til et enkelt og brugervenligt design, for dernæst at udvikle den endelige løsning gennem en velfungerende proces. Tilgængeligheden er høj og dialogen er ukompliceret. Jeg håber, at fortsætte det stærke samarbejde med House of Code langt ud i fremtiden.