GulogGratis app - Læs casen her - House of Code
Luk

Formål

GulogGratis er hele Danmarks brugtmarked med mere end 450.000 annoncer for nye og brugte produkter, og vi har i House of Code fornøjelsen af at stå for vedligehold og videreudvikling af den allerede veletablerede app. Samarbejdet er baseret på Gul og Gratis’ ønske om et tæt leverandørsamarbejde, hvor House of Code hjælper med at sætte dagsordenen og bidrager til planlægningen af GulogGratis’ ressourcer. Styrken ved denne type samarbejde er muligheden for at optimere processer og dermed også den service, som GulogGratis yder til sine mange tusinde kunder.

Proces

House of Code har ikke udviklet GulogGratis fra bunden, men uanset om vi overtager en eksisterende løsning eller bygger den selv, starter vi altid med et afklaringsmøde, hvor vi definerer samarbejdet.
Med rammerne for samarbejdet på plads følger discovery-fasen, der har til formål at afdække øjeblikkelige behov og behov på sigt. I Gul og Gratis’ tilfælde blev det klart at sikring at løsningens fremtidige eksistensgrundlag var førsteprioritet.
Blandt de største faldgruber fandt vi manglende anvendelse af Apple Sign In ved tredjepart-login samt manglende sikring af upload til App Store ved udfasning af UIWebViews. Der blev i øvrigt implementeret en række værktøjer, som er afgørende for at holde løsningen på ret køl.
Det tætte samarbejde mellem House of Code og GulogGratis er resultatet af ugentlige produktionsmøder og en ordning, hvor House of Codes team sidder 1-2 dage om ugen hos GulogGratis. Det letter arbejdsprocesserne og giver GulogGratis’ team mulighed for at sparre direkte med House of Codes udviklere.

Resultat

Det foreløbige arbejde har ledt frem til en platform, der fortsat har behov for vedligeholdelse, men med implementeringen af Tealium (håndtering af tredjeparter) og Firebase (push-notifikationer) er brugerhåndteringen og forbrugerdata på tværs af alle GulogGratis’ platforme (app og web) strømlinet.
Næste skridt er at udvikle nye features til Gul og Gratis og yde support til håndtering af reviews og ratings i App Store og på Google Play. Det korte af det lange er at GulogGratis’ platform er i trygge hænder, og vi er sikre på at den forbliver AWESOME!

 

Det har været en stor fornøjelse at indlede et samarbejde med House of Code omkring overtagelsen af vores app-udvikling. Vores oplevelse er at de har taget ejerskab over opgaven og vi er blevet mødt med et meget højt fagligt niveau fra alle vi har haft kontakt med fra House of Code. Vi ser meget frem til vores fremtidige samarbejde og de effekter vi forventer af dette.

Sebastian Worziger, Udviklingschef

GulogGratis.dk

Gulgoggratis header
Guloggratis telefon og cykel
Guloggratis menuer
Guloggratis logo
Guloggratis tablet
Guloggratis stol og bil
Guloggratis køb pakkepost