Danske app-anbefalinger til tiden derhjemme - House of Code
Luk

Tid til fordybelse

Det er påske, vejret er godt og vi samles med venner og familie – eller nåh nej. Corona har vendt tingene på hovedet for os alle. Selvom regeringen lukker langsomt op for samfundet, tyder alt på det bliver en længere proces. Heldigvis er de digitale muligheder mange, og de er her for at gøre din hverdag nemmere.

I House of Code vil vi gerne sætte fokus på dansk producerede apps, som du kan bruge tiden på at fordybe dig i.

Når nu vi alligevel skal holde os lidt mere for os selv, kan vi jo lige så godt udvide vores horisont ved at lytte til podcasts, der tager fat i negligeret eller underholdende emner. Eller vi  kan lytte til den roman eller krimi, som vi så længe har ærgret os over, vi ikke har haft tid til at læse. Måske du bare trænger til at lytte til lidt god musik.
Vi har fundet et par danske apps, der giver dig timevis af god underholdning.

  1. Podimo er appen, hvor du endelig kan samle alle dine yndlings podcasts og lytte til dem offline. Podimo giver inspirerende anbefalinger, toplister og håndplukket indhold, tilrettelagt dig på baggrund af algoritmer og redaktionens nøje udvalgte anbefalinger.
    Der er indtænkt en sleep-timer, så du ikke skal bekymre dig om at falde i søvn og gå glip af vigtigt indhold.
    Podimo-appen kunne ikke gøre det meget lettere at lytte til og opdage nye podcasts. Du kan ovenikøbet få adgang til eksklusive podcast, kun er for podimo-lyttere.
  2. Er du lidt mere til medrivende romaner eller indsigtsrige biografier, kan du helt gratis få adgang til lydbøger vi a eReolen. eReolen består af bibliotekets sortiment af e-bøger, lydbøger og podcasts og gør det nemt både at læse og lytte til bøger på tablets og telefoner uanset om du er online eller offline.
    Derudover tilbyder appen en masse inspiration gennem temaer, boglister, videoer, forfatterportrætter og redaktionens anbefalinger. Så det er bare med at komme igang.
  3. Er du mere typen, der fordyber dig bedst, når du er aktiveret? Så kan du sagtens tage lydbogen med ud og gå i gang med havearbejdet eller måske huset står over for den helt store forårsrengøring. Foråret byder også tit på en masse malearbejde.
    Til diverse aktiviteter kommer her en anbefaling til to store udbydere på marked, nemlig Saxo (med 67 tusinde tilgængelige e- og lydbøger) og Mofibo ( med 180 tusinde tilgængelige e- og lydbøger).

Tag høretelefonerne på og sæt dig i solen, gør bilen rent, dans barfodet på græsset eller hvad der giver dig (selv)fordybelse, og giv dig i kast med de mange timers underholdning, der venter på dig.
Er du ikke til lydbøger, kan du gratis tilgå Radioplay eller via abonnement streame musik hos Telmore Musik eller Yousee Musik, og sætte lidt fart under det huslige arbejde. Det er sgu da awesome.

Blogpostet indeholder blot et lille udsnit af apps, der inviterer dig til timevise af underholdning og fordybelse. Apps kan måske ikke give dig fysisk samvær og oplevelser, men de kan i hvert fald give dig en lidt mere spændende hverdag… derhjemme. De digitale muligheder er, næsten, uendelige!

Har du spørgsmål eller kommentarer til blogpostet eller apps generelt, så kontakt os endelig – vi elsker at hjælpe og rådgive om awesome apps!

Lea Simone Pedersen

Skrevet af

Lea Simone Pedersen